Soveværelset er et vigtigt rum i boligen, for det er her, du finder hvile og genoplader til den følgende dag. Imidlertid er det nemmest at slappe af, hvis rummet er rart at befinde sig i – og ikke for overfyldt og rodet. Derfor er det en god idé at tænke i pladsoptimering.
For at gøre soveværelset så beroligende og behageligt som muligt, skal der være god plads. Det giver ro i hovedet og mindre rod i rummet. Men hvordan optimerer man lige pladsen i soveværelset? Her er tre tips!
1. Vælg en seng med opbevaring
Det kan være en rigtig god og pladsbesparende løsning at vælge en seng med opbevaring. Hvis du er på udkig efter en sådan, kan du benytte denne kilde til at se 13 af de bedste. Senge med opbevaring fås i mange forskellige varianter, så du kan udvælge din personlige favorit.
Det kan eksempelvis være boksmadrassen, der kan åbnes og åbenbare et stort magasin til opbevaring. Det kan også være rummelige skuffer under sengen. Uanset hvordan opbevaringsrummet tager sig ud, vil det være en stor fordel i forhold til at spare på pladsen.
I rummet kan du for eksempel opbevare dyne og pude (hvilket er rigtig smart, hvis der er tale om en sovesofa) og sengetøj. Men du kan også benytte pladsen til tøj, bøger eller lignende ting og sager, du gerne vil have gemt af vejen og ikke lige har plads til andre steder.
På den måde slipper du for at skulle overfylde soveværelset med reoler, kommoder eller lignende, der tager plads og virker rodet.
2. Indret dig med væghængte sengeborde
Væghængte sengeborde kan være en smart løsning, hvis du gerne vil spare på pladsen – nærmere bestemt gulvpladsen. Når sengebordene hænger på væggen, har du nemlig gulvet frit. Det gør det nemmere at støvsuge, og du kan også vælge at placere andre ting under bordet.
Du bestemmer også selv, hvilken højde bordet skal hænge i, hvilket igen kan være smart i forhold til at optimere pladsen bedst muligt.
3. Overvej en sovesofa
En sovesofa er én af de mest pladsbesparende senge, du kommer i nærheden af. Derfor er den værd at overveje i denne sammenhæng. En sovesofa gør sig rigtig godt, hvis sengen skal stå i stuen. På den måde har du nemlig seng og sofa i ét møbel, og